Regler for mundbind er lempet
- Skrevet af: Lise Mortensen

Præcisering af reglerne om mundbind. Fra i dag - mandag d. 14/6 - må passagerer på færger tage mundbindet af, når de befinder sig på udendørs arealer på færgen.
Fra i dag, den 14. juni 2021 er reglerne om mundbind ændret – nu skal passagerer på færger ikke bære mundbind, hverken når de sidder ned eller befinder sig udenfor.
Ansatte skal fortsat bære mundbind, når de befinder sig på passagerarealer.
Reglerne gælder indtil 8. juli.
Herunder ses de paragraffer, der angår øfærger.
Se hele teksten HER
1.For at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 skal rejsende på 12 år og derover have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir ved følgende former for kollektiv trafik m.v., jf. dog §§ 2-5:
3) Færgetrafik, herunder indenrigsfærger og færger, der sejler mellem Danmark og havne i udlandet.
Stk. 2. Uberettiget undladelse af at bære mundbind eller visir efter stk. 1 kan medføre bortvisning.
- 2.Kravet om mundbind eller visir i § 1, stk. 1, finder ikke anvendelse, når den rejsende sidder ned eller befinder sig på et udendørsareal, herunder på en færge.
- 8. Arbejdsgivere for ansatte i kollektiv trafik m.v., jf. § 1, stk. 1, skal påse, at de ansatte i arbejdstiden har tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, så længe de ansatte befinder sig i transportmidlet, jf. § 1, stk. 1, medmindre de ansatte sidder ned eller befinder sig på et udendørsareal, herunder på en færge, eller i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil det alene er ansatte, der har adgang, jf. dog stk. 2.
- 10.Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. juni 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 8. juli 2021.