Høring i Udvalget for Landdistrikter og Øer om tilskud til nedsættelse af færgetakster

Færgesekretariatet deltog i Folketingshøringen den 22. februar 2017 på Christiansborg om tilskud til nedsættelse af færgetakster. Formanden for Styregruppen, Michel van der Linden pegede i forbindelse med Landevejsprincippet især på tre centrale forhold og det var glædeligt at de alle indgik i formanden for Folketingsudvalget for Landdistrikter og Øer, Peter Juel Jensens opsummering; 1) Landevejsprincippet virker, 2) Bedre fordeling mellem overfarterne efterlyses og 3) Lokal styring nødvendig, særlig når flere færger betjener samme ø.

Færgesekretariatet ser nu frem til den – om end nok i første omgang mindre - evaluering af ordningen, der må forventes som opfølgning på Høringen og i øvrigt i forbindelse med det lovforberedende arbejde, der nu skal ske ved udmøntningen af Finanslovens forhøjelse af tilskuddene til færgebilletterne.

Selve høringen kan ses på Folketingets hjemmeside: 22.02.2017: Høring i Udvalget for Landdistrikter og Øer om tilskud til nedsættelse af færgetakster