Dronningen besøger Fejø og Askø-Lilleø
- Skrevet af: Martin Uhlenfeldt
LOLLAND: Sidst i august lægger Hendes Majestæt Dronningen vejen forbi Smålandsfarvandet. I Lolland Kommune bliver det med besøg på Fejø og Askø-Lilleø.
Besøget finder sted onsdag den 31. august som et led i årets sensommertogt med Kongeskibet Dannebrog.
”Vi glæder os meget til at vise Dronningen lidt af ø-livets charme i Lolland Kommune, og vi er i fuld gang med at sammensætte et spændende program i samarbejde med de lokale beboerforeninger. Vi har vidst i lidt tid, at Dronningen på sit sommertogt ville lægge vejen forbi Lolland Kommune, men det er først nu, at vi ved, at vi får mulighed for at vise hende ikke bare en, men flere af vores små, fantastiske øer i Smålandsfarvandet. Det bliver en dag, vi alle kan se frem til”, siger borgmester Holger Schou Rasmussen.
Det endelige program er ikke fastlagt endnu