Arbejdsprogram 2019-2020

Færgesekretariatets Arbejdsprogram 2019/20

(som vedtaget på delegeretmødet 10.maj 2019)

Nedenstående punkter A og B er en opdateret udgave af Færgesekretariatets løbende arbejdsopgaver.

 

 

  1. Færgesekretariatets hovedopgaver og projektarbejde 2019/20

Der er fortsat udstukket tre hovedspor for Færgesekretariatets arbejde:

1) Fremme af tiltag, der kan optimere og effektivisere selve driften af færgerne,

2) Etablering af et godt netværk for erfaringsudveksling og samarbejde medlemskommunerne imellem.

3) At ”skabe værdi med færgen”. Udover effektivisering mv., er det vigtigt også at skabe fremgang og mere omsætning.

  1. NETVÆRK - Etablere emneorienterede netværk for kommunale administratorer/og overfartsansvarlige samt eksternt

1.1 Facilitere samarbejdet mellem særlig de kommunale rederrepræsentanter. Konkret at involvere disse, samt overfartslederne m.fl. i arbejdsopgaverne. 

1.2 Afholdelse af Temadage mv. Der er afholdt Temadage om færgeturisme og gennemført Høringer på Christiansborg om færgetakster og tilskud. Der ses på muligheden for at afholde en teknisk konference om afløser/standardfærgekonceptet og nye teknologiske muligheder for færgesektoren.

1.3 Samtlige overfarter/kommuner er besøgt adskillige gange og deres ønsker samt udfordringer er blevet drøftet. Der gennemføres løbende medlemsbesøg.

1.4 Sikring af et godt samarbejde med Småøernes Færgeselskaber, KL og andre relevante interessenter. I forhold til KL er det særlig koordinering, der er opgaven og formanden/sekretariatslederen sikrer dette. Ligeledes koordineres relevante emner nærmere med Småøernes Færgeselskaber (som der også er indgået en egentlig samarbejdsaftale med), efter behov kvartalsvise møder med KL og løbende kontakt/møder med Økonomi-og indenrigsministeriet, Søfartsstyrelsen og andre myndigheder, Sammenslutningen af Danske Småøer samt med Folketingets ø-udvalg samt ø-ordførere.

 

  1. DRIFT OG ØKONOMI - Fremme omsætning og reducere omkostninger gennem fælles optimering og samarbejde

2.1 Der er fastlagt en række Arbejdsprojekter og status er mere detaljeret beskrevet i teksten. Der arbejdes efter retningslinjer udstukket af Styregruppen og der bliver taget særskilt højde for forskellighederne i medlemmernes fartsmønstre mv.

  1. Fælles Indkøb
  2. Afløserfærge

III. Færgeturisme

  1. Færgepersonale
  2. Rammevilkår/Skabe værdi med færgen
  3. Statistik/Fakta

VII. Kommunalt færgesamarbejde og ny-investeringer i færger

 

  1.  LOVGIVNING - Sikre fleksibel lovgivning med relevant dispensationsadgang

3.1 Sikre medlemmerne de rigtige rammevilkår. Finde de gode argumenter til politikerne/beslutningstagerne. Søge foretræde for relevante Folketingsudvalg og Ministre.

3.2 Udfordre Søfartsstyrelsen m.fl. på tilsyn, klassifikation og dispensationer. Løbende opgave; der er nedsat en særlig arbejdsgruppe under Søfartsstyrelsens direktion med deltagelse af interesserede medlemmer om egentlig regelsanering. Foreløbig er kravene til vinter/sommer passagerantal lempet/justeret, fortolkningen af røgdykkerkrav er lempet og der ses på om certifikater etc. fortsat i indenrigsfarten skal opbevares på færgen, ligesom et udvalg under Søfartsstyrelsen har foreslået en mere færgerettet uddannelse med tilpassede krav til sejladstid. Synsintervaller og tekniske krav til afløserfærgen er emner, som også vil blive berørt.

3.3 Assistere ved udarbejdelse af (fælles) høringssvar og afklare fortolkningsspørgsmål i forhold til love samt bekendtgørelser etc.

 

  1. KOMMUNIKATION - Arbejde for positiv kommunikation om ø-færgefarten med et fagpolitisk afsæt

4.1 Basere arbejdet på den vedtagne kommunikationsstrategi. Vort arbejde omtales gennemsnitlig 3-4 gange månedligt i medierne.

4.2 Medlemsbladet Ø-Færgerne udkommer med to årlige udgivelser og udsendes i 600 eksemplarer. Endvidere udsendes såkaldte Formands/Nyhedsbreve i et oplag på 350 kvartalsvis eller efter behov til medlemmer og relevante kommunale beslutningstagere. Der er udarbejdet færge- og turistfremmefilm.

4.3 Hjemmesiden benyttes som udgangspunkt for den mere interne information og erfaringsudveksling sammen med Færgesekretariatets LinkedIn profil.

 

  1. SEKRETARIATET - Fastholdelse af en god og fokuseret sekretariatsfunktion

5.1 Assistere kommunerne med oplysninger og rådgivning både generelt samt i forbindelse med konkrete opgaver. Løbende information om nye regler og politiske tiltag samt etablering af kontaktnet for anvendelse/formidling af eventuelle underleverandører eller konsulenter.

 5.2 Baseret på erfaringerne fra de konkrete Arbejdsprojekter benyttes ad hoc konsulenter i stedet for mere fastansatte medarbejdere. I alt er en halv snes konsulenter på mere eller mere jævnlig basis tilknyttet Sekretariatet. Den faste stab består af sekretariatslederen og en deltidssekretær.

  1. B. Arbejdet med Projekterne/Indsatsområderne

Udover arbejdet med de overordnede hovedmålsætninger om optimering af sejladsen til de danske øer, netværksetablering mellem kommuner med ø-færger samt visionen om at "skabe værdi med færgen", har medlemskommunerne fastlagt seks indsatsområder, der særlig skal prioriteres - sideløbende med Færgesekretariatets almindelige medlemsservice og rådgivning. Færgesekretariatets Styregruppe fungerer som ansvarlig for Projekterne. En del medlemmer har løbende medvirket til at udvikle disse områder og vi opfordrer derfor medlemmerne til at deltage med råd og dåd, når de har tid og mulighed. 

  1. I. Projekt Fælles indkøb og stordrift

Opgave: Der er en række områder, hvor samarbejde mellem de 18 kommuner med knap 30 færger kan give synergi og stordriftsfordele. Afdække potentialet og i givet fald facilitere konkrete indkøbsaftaler. Der sigtes mod at have ca. 15 rammeaftaler klar i 2019.

Status: Der er hidtil etableret en halv snes rammeaftaler om alt fra rekruttering, efteruddannelse, søforsikring, skibsmaling, diesel/brændstof, redningsmidler, brandudstyr, bookingsystemer til opgaver vedrørende juridisk og teknisk service. Det er den foreløbige vurdering, at der allerede ligger besparelser i størrelsesordenen flere millioner årligt. Vi skal selvsagt videre ad den vej baseret på medlemmernes frivillige tilslutning til de tilbud, som foreligger. Kommunernes Landsforening har samtidig skabt god fokus på området i forbindelse med den budgetvejledning, der årligt udsendes til Rådhusene.

Færgesekretariatets tekniske konsulenter har udarbejdet flere inspirationsrapporter til besparelsesmuligheder på overfarterne, ofte med relativt enkle midler såsom sænkning af temperaturen i maskinrummet, styring af ballastvandsanvendelsen etc. Der er også påbegyndt egentlige energioptimeringsprogrammer, hvor olieforbruget overvåges digitalt under selve sejladsen og Færgesekretariatet er gået med i et EU program; ECOPRODIGI, om optimering via digitalisering. Endvidere ses i en særlig gruppe på introduktion af delvis batteridrift til gavn for både miljø og omkostningsniveau. Der er udarbejdet en særlig dokningsvejledning, som kan benyttes for at få de bedst mulige resultater ved færgernes værftsforhold, samt analyser af muligheden for levetidsforlængelser af konkrete færger.

Aftalen med Viking er netop blevet udvidet med en særlig aftale om brandservice m.v.

Næste skridt: Der vil blive set yderligere på betalings/bookingløsninger, der er sendt forskellige vejledninger ud og der vil også blive tilbudt medlemmerne en enkel model til overfarternes egne hjemmesider. Det søges fortsat, at etablere gode aftaler for smøreolier samt uniformer/arbejdstøj. Aftaler inden for andre relevante områder vil løbende blive søgt introduceret. Søforsikringerne søges samtidig yderligere udvidet til tilknyttede services.

  1. Projekt afløser/standardfærge

Opgave: Afløserfærgen står højt på ønskelisten både i de østjyske, sydfynske og sjællandske kommuner. Færgesekretariatet afdækker de nærmere behov og mulighederne for afløser/reservefærger, samler interesserede kommuner og staten i et fælles investeringsprojekt samt designer og udvikler et brugbart afløserfærgeprojekt og udbyder dette til konstruktion, herunder løbende vurderer tiltag omkring miljø/klima samt ny maritim teknologi. Regeringen har anmodet Færgesekretariatet om en første skitse, senest via den Blå Vækststrategi og denne er udarbejdet.

Status: Der er udviklet et egentligt forslag til en første test-afløserfærge med kapacitet til knap 20 biler og godt 100 passagerer. Oplægget om denne hybrid afløserfærge har været i høring hos medlemmerne og der vil senere blive afholdt en bredt anlagt konference, hvor alle bidragsydere og eksperter kan give deres besyv med. I mellemtiden er der afholdt et særligt fokusmøde med de berørte borgmestre for at sondere, hvor mange der i første omgang går med om bord i projektet. Færgen følger en modulopbygget koncept og kan til sin tid bestilles i den form, som passer bedst til den konkrete overfart. Det er lykkedes via optimering af finansiering og driftsbudgetter at finde et dagstal, der gør det relativt attraktivt at leje færgen ind under eksempelvis dokningsperioder mv. Det vurderes sideløbende, hvem som kunne være bedst egnet til at drive færgen i det daglige, da den ikke blot kan indsættes under dokningsperioder, men også ved andre driftsforstyrrelser samt ved kapacitetsmæssige behov på konkrete overfarter måske ikke mindst efter introduktionen af Landevejsprincippet med de lavere billetpriser. Endelig er det tanken, at anvende denne første afløserfærge til forsknings- og udviklingsprojekter omkring eksempelvis letvægtsramper i komposit og drift af såkaldte autonome færger med optimal anvendelse af menneske og teknologi. Når de første erfaringer er på plads, er det på sigt planen, at der kan udvikles et standardkoncept, som ø-færgerne fremover kan baseres på for at opnå de bedst mulige stordriftsfordele. Det er samtidig vigtigt at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til medlemmerne, således at afløser/standardfærgen enten kan fravælges eller tilvælges i en form tilpasset den enkelte kommunes behov.

Næste skridt: Indgå mere endelige aftaler med de relevante kommuner i forhold til deres behov og ønsker, herunder de tekniske sejladsrestriktioner. Afholdelse af en bredt anlagt konference om afløserfærgen og den tilknyttede nye maritime teknologi. Endelig færdiggørelse af forhandlingerne med ikke mindst Økonomi-og indenrigsministeriet omkring statens garantistillelse på 15 millioner DKK, som er et af de helt afgørende punkter i forhold til at søsætte projektet. Fortsat sikre tilstrækkelig beskæftigelse af færgen året rundt.

III. Projekt Rekruttering og færgepersonale
Opgave: Rekruttering er et principielt problem for ø-færgerne, der ofte ligger sidst i forsyningskæden. Derfor ses der på om særlig færgenavigatørerne skal have deres egen uddannelse målrettet indenrigs færgefart - og om hele uddannelsesforløbet af søfarende kan indtænke færgerne mere i forløbet. Tidsmæssigt forventes Søfartsstyrelsen at have et udkast til færgerettet uddannelse klar til test/optag i 2019. På sigt skal det endvidere søges at benchmarke overenskomsterne og se på overenskomstforberedelsen sammen med KL.

Status: Rekruttering er næppe den største udfordring lige i øjeblikket, hvor andre dele af skibsfarten må bortrationalisere søfarende. Det er imidlertid vigtigt, at færgerne får det bedst muligt motiverede mandskab og derfor har Færgesekretariatet sammen med Søfartsstyrelsen gennemført et udvalgsarbejde, der skal udvikle en mere færgerettet uddannelse. En af Færgesekretariatets rammeaftaler er indgået med et vikar-og rekrutteringsfirma for at gøre det enklere at skaffe mandskab. Færgesekretariatet understøtter ligeledes efteruddannelse ikke blot sammen med søfartsskoler men også ved særlige fokuserede programmer på rederansvar, sejladsoptimering, batteridrift og venlig kunde/turistbetjening.

Næste skridt: Søge sikret at overvejelserne om en ny færgeuddannelse kan føre til at det første testhold kan optages i løbet af 2019. Der udbydes en række fokuserede kurser ude hos medlemmerne baseret på konkrete ønsker til områder, hvor en opdatering kunne være formålstjenlig. Simulatorkurserne i Stockholm vil blive yderligere udbygget eventuelt også med tilsvarende tilbud fra hjemlige navigationsskoler – også med fokus på sejladssikkerhed. De såkaldte ”venlighedskurser” vil fortsat blive udbudt til flere end det halve dusin kommuner, som allerede har benyttet sig af tilbuddet. Udbuddet af batterikurser vil også blive øget, efter vi har modtaget en mindre bevilling fra Syddansk Vækstfond. I forhold til det overenskomstmæssige vil der blive fulgt op på en mere uformel samordningsaftale, der er etableret med KL, ligesom Færgesekretariatet nu også i et vist omfang kan tilbyde direkte overenskomstrådgivning via en arbejdsretslig konsulent. Der skal også sikres et Protokollat for praktikophold mv. i relation til den nye færgenavigatør uddannelse.

  1. Projekt Markedsføring og turisme

Opgave: "Flere passagerer med færgerne" er den centrale udfordring. I den forbindelse kommer indsatsområdet om at skabe værdi med færgen klart i fokus her. Det er vigtigt at bookingsystemerne virker og/eller det er nemt at købe billet. Kan forskellige turistrelaterede indsatser være med til at gøre færgerejsen til noget særligt?

Status: Der er afholdt Temadage om turismefremme og Høringer på Christiansborg om Landevejsprincippet mv. En af Færgesekretariatets visioner er at "skabe værdi med færgen". Optimering og effektivisering af færgedriften har en naturlig grænse og derfor må der også ses på, hvorledes der kan skabes omsætning og merværdi. Mange elementer bl.a. om turismefremme vil indgå i en sådan opgave og derfor er der i første omgang fra et større bruttokatalog udvalgt en håndfuld forslag, som Færgesekretariatet overvejer at gå videre med. Det lille røde ø-pas, som har skabt så stor opmærksomhed omkring det danske ørige er nu trykt i et oplag på over en kvart millioner eksemplarer og også i engelsk og tysksprogede udgaver. Administrationen af ordningen er nu overgivet til Landdistrikternes Fællesråd og Færgesekretariatet fortsætter i et partnerskab med at bakke projektet op. Færgesekretariatet støtter også projektet med at udbygge ø-hop mulighederne i det Sydfynske øhav. Turismeindsatsen er også et centralt emne i forbindelse med Færgesekretariatets deltagelse i Folkemøderne på Bornholm. Det forrige Årsmøde som blev afholdt på Christiansborg var ligeledes fokuseret på dette turismeprojekt. Endelig er der produceret en lille ultrakort turismefilm om færgen som viser vej til ø-ferien.

Næste skridt: Søge nærmere at få analyseret hvilke mere konkrete forslag, der kunne ligge i visionen om at skabe værdi med færgen. Undersøge mulighederne for at færgerne (og småøerne) kan deltage i den fælles portal Dansk Ø-ferie eller lignende, herunder fortsat se på om overfarterne kan assisteres med simple/effektive betalings-og bookingsystemer.

  1. Projekt Rammevilkår

Opgave: Skabe gode rammevilkår for ø-færgerne i forhold til regler, tilskud og regulering. Overordnet sikre en god "story-telling" om færgerne som kvalitetssøfart. Understøtte en smidig implementering af Godstakstrefusionsordningen samt Landevejsprincippet. Sikre fleksibilitet i forhold til dispensationer og tekniske regler fra Søfartsstyrelsen. Assistere ved afgivelse af høringssvar til statslige myndigheder.

Status: Der er fortsat stor og positiv politisk opmærksomhed omkring det danske ørige. Godstakstordningen og Landevejsprincippet er overordnet set i god udvikling. Færgesekretariatet anerkender, at vi foreløbigt har fået god respons på vore ønsker om at udbrede Landevejsprincippet til vintermånederne – og senest for småøerne også højsæsonen - opnå kompensation for eventuelle momsudgifter samt sikre at kommunerne lokalt kan optimere anvendelsen af støtten - og at der nu er gennemført en første evaluering. Færgesekretariatet vil fortsat arbejde på at sikre, at alle kommuner allerede fra starten kommer med og at det også respekteres, at nogle kommuner allerede tidligere har arbejdet for at holde billetpriserne til øerne på et gunstigt niveau. Dette er nu i et vist omfang lykkedes via ekstrabevillinger på Finansloven. Der har i den forbindelse været gennemført høringer på Christiansborg, foretræde for Folketingsudvalg samt besøg hos ansvarlige ministre og embedsværket. Efter Økonomi-og indenrigsministeriets evaluering af ordningen samt de efterfølgende finanslovsforhandlinger er det således lykkedes fra sommeren 2019 at opnå større fleksibilitet for småøerne, i forhold om man vil anvende lavere billetpriser også i højsæsonen – ligesom ekstrabevillinger sikrer at de kommuner, som ikke fik så meget ud af ordningen får et tiltrængt løft.

Færgesekretariatet udarbejder høringssvar på en lang række områder og søger at få en fornuftig mediedækning i forhold til vor stilling i den maritime og transportpolitiske debat. Også i forhold til politiske beslutningsforslag søger vi at pege på behovet for fleksibilitet og lokal selvbestemmelse under de overordnede rammevilkår og/eller krav som søges vedtaget. I den forbindelse skal det også søges sikret at den nye planlagte havnelovgivning ikke giver besejlingsmæssige restriktioner etc.

Ligeledes er den interne kommunikation mellem medlemskommunerne og alle færgeansvarlige m.fl. søgt styrket gennem både medlems- og nyhedsbreve. Endvidere er der produceret færgefilm og gennemført forskellige efteruddannelseskurser for medlemmerne. Endelig er Færgesekretariatets forslag om afløser/standardfærger, teknologifremme/regelforenkling og færgerettet uddannelse centrale i statens Blå Vækststrategi.

Næste skridt: Efter at det er lykkedes i forbindelse med evalueringen af ordningen at få yderligere fleksibilitet samt at få tilskuddene under Landevejsprincippet hævet lidt hurtigere for de kommuner som ikke rigtig var kommet med på succesen, så er opgaven mere overordnet, at der hele tiden arbejdes på at sikre, at vi til sidst kommer i mål med et fuldt finansieret Landevejsprincip. Samtidig skal det etablerede regelsaneringsarbejde i Søfartsstyrelsen føre til fornuftige lempelser og det skal sikres at EU Passagerskibsdirektivet implementeres hensigtsmæssigt i dansk ret, herunder at det særlige regelsæt for færger under 24 meter bliver så enkelt, som muligt.

  1. Projekt Statistik/fakta

Opgave: Indsamle data, erfaringer med aktuel lovgivning mv. og afdække udgiftsniveauer i dag for at kunne måle eventuelle besparelser/forbedringer i forhold til projekt Fælles Indkøb.

Status: Der er indsamlet en del besejlingstal og økonomiske oplysninger fra medlemskommunerne. Dette materiale vil løbende blive udbygget med analyser af udviklingen på øerne som følge bl.a. af de politiske initiativer omkring støtte til billetpriserne for at vurdere effekten heraf sammen med i øvrigt den generelle turismeindsats i forhold til øerne og de tilknyttede landdistrikter. Det har imidlertid vist sig endog meget vanskeligt at finde afgrænsede og opdaterede tal om udviklingen på øerne; et forhold som Økonomi-og indenrigsministeriet også måtte konstatere i forbindelse med deres fakta indsamling til evaluering af Landevejsprincippet og Godstakstordningen. Færgesekretariatet har derfor – som supplement bl.a. til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse af befolkningsudvikling på småøerne - igangsat en række særlige konsulent og gallupundersøgelser, samt søgt etableret et egentligt Ø-panel, der forhåbentlig kunne fungere som en slags barometer for udviklingen på øerne.

Næste skridt: Der vil løbende blive set på mulighederne for at finde fakta, som understøtter de rammevilkår sektoren gives. I fortsættelse af den positive evaluering af Landevejsprincipordningen vil der forhåbentligt bl.a. gennem Ø-barometeret findes udviklingsresultater på øerne, som gør det nemmere at argumentere for en yderligere udvikling af særlig Landevejsprincippet.

VII.Kommunalt færgesamarbejde og ny-investeringer i færger

To nye og indbyrdes forbundne opgaver er blevet tilføjet Færgesekretariatets Arbejdsprogram for 2019/20.

Opgaver: Den første nye opgave drejer sig om yderligere Kommunalt færgesamarbejde. Der har fra tid til anden været – aldeles uforpligtende – overvejelser om et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem færgekommunerne.

Den anden nye opgave drejer sig – i fortsættelse af Afløserfærgeprojektet – om at sikre gode finansieringsmodeller og politisk opbakning til de nødvendige Nyinvesteringer i færger, som må forventes i løbet af de næste 5-10-15 år.

Status: En række punkter vil umiddelbart indgå i sådanne overvejelser:

1) Staten ønsker ikke, som i eksempelvis i Sverige, at drive de danske ø-færger.

2) Staten/Folketinget har af og til efterlyst en større standardisering og anvendelse af stordriftsfordele i den kommunale færgesektor. 

3) Staten yder betydelige tilskud både direkte og indirekte til sektoren. For en halv snes år tilbage også et lille milliardbeløb til ny-investeringer i færger. Der blev ikke i forbindelse hermed blevet stillet nogle betingelser.

4) Et nyligt beslutningsforslag fra SF sigtede mod at gøre Landevejsprincip mv. betinget af at kommunerne fremadrettet alene investerede i batterifærger. Forslaget var på mange måder nok for sort/hvidt, men grundideen blev ikke som sådan afvist under de politiske forhandlinger.

5) Investering i batterifærger må ske i et bredere perspektiv, hvor vi til vore overfarter - med begrænsede resurser og forsyningssikkerhed som hovedprioritet – nødvendigvis skal sikre, at vi får velafprøvede løsninger. Her ser vi aktuelt fælles på batteriløsninger i vort særlige uddannelsessamarbejde med bl.a. Marstal Navigationsskole.

6) Staten ser nok i højere grad Afløserfærgen som forløber for en større standardisering i relation til fremtidige investeringer og benævner da også ofte færgen som Standardfærgen, herunder i relation den reserverede statsgaranti på Finansloven.

7) Den ydede statsgaranti på 15 millioner DKK er begrænset til at understøtte opstarten af Afløserfærgeprojektet, men en bredere assistance til fornyelse af ø-færgerne vil kræve yderligere i form af eksempelvis en egentlig statslig fond, større garantistillelse eller måske blot facilitering af alternativ finansiering.

8) Drøftelserne med de danske pensionskasser om medfinansiering af afløserfærgen er reelt kun en forløber for pensionskassernes bredere investeringsovervejelser i færgerne som en del af den danske infrastruktur.

9) Efter sommeren påtænker Dansk Metal at indkalde til en større anlagt konference for borgmestre fra kommuner med ø-færger samt andre beslutningstagere. Her vil drøftelserne med de danske pensionskasser også blive centrale.

10) Udover en statsgaranti eller fondsdannelse er det vigtigt at bevare/udbygge de nuværende regler for småfærgerne, hvorefter vi ikke skal belaste kommunens anlægsbudget med færgeinvesteringer eller stille deponi for beløb svarende til eventuelle leasingaftaler mv.

11) Nogle kommuner har mere regionalt - eksempelvis i det sydfynske og det vestsjællandske - helt foreløbigt luftet tanken om tættere færgesamarbejde eksempelvis inspireret af beredskabsordningerne mv.

12) Her ville Færgesekretariatet i samarbejde med KL kunne medvirke til at opstille nogle mulige driftsmodeller, som de enkelte medlemskommuner så kan vurdere deres eventuelle interesse i.

Næste skridt: Færgesekretariatet vil i fortsættelse af de forskellige optimeringer og fælles indkøb mv. gå lidt dybere ind i vurderingen af mulighederne for kommunalt samarbejde. Det kunne være relevant i forhold til at opnå yderligere opbakning til et projekt som Afløserfærgen, men det kunne endvidere også være en platform for at få etableret en statslig fond el. lignende for assistance til de nødvendige ny-investeringer, som vi må forvente i vor sektor over det kommende tiår. I dag er to tredjedel af vore medlemsfærger over 20 år gamle.