Ny rammeaftale om brandudstyr

Viking har udvidet medlemstilbud til også at omfatte salg og tjek af brandudstyr Viking har udvidet medlemstilbud til også at omfatte salg og tjek af brandudstyr Foto: Viking

VIKING Life-saving Equipment udbygger den eksisterende rammeaftale og tilbyder nu også Færgesekretariatets medlemmer service på brandudstyr.

Færgesekretariatet har i flere år haft en populær rammeaftale med VIKING Life-Saving Equipment, aftalen giver medlemsrabat ved køb og eftersyn af redningsflåder.

- Vi har nu udvidet aftalen med Færgesekretariatet, så den også indeholder indkøb af brandservice fra VIKING Life-Saving Equipment på en fælles aftale, fortæller Mette Fur Lisby, salgschef ved VIKING Life-saving Equipment:

- VIKING tilbyder både salg og eftersyn af alle brandsystemer såsom CO2, pulver, skum og vandtågesystemer foruden salg og service af brandprodukter som brandslukkere, slanger, dragter osv.

Enhedspriser

Færgesekretariatet har aftalt enhedspriser i rammeaftalen, og medlemsrederier kan ved henvendelse til VIKING få en serviceaftale tilpasset det specifikke udstyr, der er ombord.

- Aftalen er lakmusprøvet; den har været ude ved to ø-færgerederier til evaluering, og begge rederier vendte tilbage med positiv respons, understreger Mette Fur Lisby. Hun tilføjer, at baggrunden for, at VIKING – der jo er kendt for redningsflåder – nu også tilbyder salg og service af brandmateriel er et opkøb af Skandinavisk Brandteknik i Odense, der udvidede kompetencerne inden for brandservice.

Aftalen kan fås ved henvendelse til Færgesekretariatet eller Viking.