Kommunikationsplan

Kommunikationsplan for Færgesekretariatet

(Opdateret Marts 2019)
Færgesekretariatet er et samarbejde, der startede med etablering af sekretariatet pr. 1. marts 2015. Sekretariatet er etableret af landets 18 ø-kommuner.
Hovedformålet er at sikre en effektiv, omkostningsbevist og driftssikker færgefart.
 
Der er udstukket tre hovedspor for Færgesekretariatet:
1) fremme af tiltag, der kan optimere og billiggøre selve driften af færgerne samt
2) etablering af et godt netværk for erfaringsudveksling og samarbejde kommunerne imellem.
3) skabe værdi med færgen. Sidstnævnte følger af at udover effektivisering mv. er det vigtigt også at skabe fremgang og mere omsætning.
 
1.  Hvem er vi

Sejlads til og fra de danske småøer er en vigtig del af infrastrukturen og sammenhængskraften i Danmark. En femtedel af landets kommuner har ø-færger, som betjener borgerne. Til stadighed er der 25-30 ø-færger i drift.

Fra samfundets side har der de senere år været god opbakning til disse vigtige færgeaktiviteter og der er blevet ydet både drifts-og investeringstilskud. Aktuelt er der gennemført reduktion af godstaksterne med op mod 80 pct. for at gøre erhvervsvirksomhederne på øerne mere konkurrencedygtige.

Samtidig er det politisk vedtaget løbende at introducere det såkaldte landevejsprincip, således at transport med færge omkostningsmæssigt svarer til prisen på transport ad landevej. Når denne plan gradvis gennemføres, vil det blive betydelig billigere at besøge de danske øer.

I den forbindelse ønsker kommunerne også at sikre en effektiv, omkostningsbevist og driftssikker færgefart til gavn ikke mindst for kunderne. Til det formål har 18 af landets kommuner etableret et fælles Færgesekretariat med kontor i Ærøskøbing, som - uanset placeringen hos et af de større danske færgerederier; Ærøfærgerne - skal betjene alle 18 ø-færgekommuner.

2. Overordnede budskaber

Kommunikationsmålet er at opnå en positiv holdning til færgerne i offentligheden og ikke mindst i Folketinget. Samtidig sikre at kommunerne i forbindelse med større drifts-og investeringsbeslutninger søger fælles konsultation og inspiration.

Eksternt og mere politisk: Der sikres en positiv holdning til færgefarten i offentligheden. Denne og ikke mindst de politiske beslutningstagere skal oplyses om vigtigheden og mulighederne i forbindelse med færgesejladsen i forhold til at sikre positiv udvikling på øerne. Det er vigtigt at fastholde og udbygge samfundets støtte til færgeaktiviteterne. Det er helt afgørende at samfundet fortsat støtter op om færgetrafikken til øerne, som uden assistance, ville blive prohibitiv dyr.

I relation til de midler, der skal afsættes på finansloven såvel som drifts- og investeringsstøtte, er det samtidig vigtigt at kommunerne og færgefarten hele tiden viser, at der arbejdes på optimering og udbud af et konkurrencedygtigt produkt.

Endvidere er det afgørende, at der etableres backup til færger, som skal til eftersyn i dok eller rammes af driftsuheld. Færgetrafikken skal fungere kontinuerligt. Der er mange mennesker som er helt afhængige af en effektiv ø-færgepolitik (mere end 5.000 er fastboende på de 26 småøer, mange har sommerhuse på øerne og der kommer årligt tusindvis af besøgende og turister til de mindre danske øer).

Kommunernes færgesektor er dog også en vigtig industri i sig selv; den giver, alene i relation til småøerne, direkte job til i størrelsesordenen tusinde mennesker, sikrer lokale indkøb af næsten alle varer til driften og er en vigtig krumtap i opretholdelsen af danske nybygnings- og reparationsværfter.

Det må antages at de fleste beslutningstagere er bekendt med at færgerne er nødvendige for at opretholde livet på øerne og sikre turiststrømmen. En supplerende del af budskabet må derfor for at nå medierne være, at vi gør det på en optimal, kvalitetssikret måde etc.

Internt og mere fagligt: De involverede kommuner skal samtidig orienteres om mulighederne for fælles aktiviteter og stordriftsfordele. Netværksetablering vil kunne fremme samarbejdet om eksempelvis fælles indkøb, efteruddannelse og reservefærger.

På en lang række områder vil erfaringsdeling og samarbejde kunne føre til bedre resultater end mange af de mere isolerede drifts-og investeringsbeslutninger, som tages i dag. Kommunikationen på den interne front vil udover hjemmeside-informationer, være baseret på kurser, seminarer og fælles udvikling i relevante kommunale arbejdsgrupper. Der skal sikres en målrettet information til ejerne samt til de daglige færgeoperatører, som skal være deres rederansvar helt bevidst.

Ligeledes skal der findes relevante områder for egentligt samarbejde og fælles indkøb eller i det mindste for indgåelse af en slags løsere ”musketér-ed” om fælles hjælp ved eksempelvis driftsforstyrrelser.

3. Målgrupper

Primære eksternt: Politikere på Christiansborg og dele af centraladministrationen. Deres interesse i sagen vil være, at der kan opnås politisk goodwill/stemmer, hvis færgefarten placerer sig som et positivt udviklingsområde, der sikrer vækst og beskæftigelse. I det omfang de kan nås gennem landsdækkende medier, skal ”historierne” være veldokumenterede, ligge i klar forlængelse af de prioriterede arbejdsopgaver og koordineres på landsplan eksempelvis gennem KL.

Primære internt: De ansvarlige kommunale repræsentanter samt overfartslederne. Kan der findes områder, som giver besparelser og mere effektiv drift vil det have interesse for denne gruppe. Forsøge at gøre den maritime indsats mere synlig også lokalt i kommunerne.

4. Medier/kanaler

De nationale medier vil primært være interesserede i det store billede for færgerne; økonomisk og om færgernes nødvendighed, herunder hele den aktuelle diskussion om landets landdistrikter og øer. Kun hvis en enkelt færge havarerer eller må tages ud af drift og eksempelvis efterlader en ø helt isoleret, kan det påregnes at de nationale medier vil interessere sig for en enkelt færgeoverfart.

De lokale medier vil i sagens natur være mest interesserede i livet omkring deres egen færge og ikke mindst fremtidsudsigterne både sejlads-og beskæftigelsesmæssigt samt økonomisk. Det kan diskuteres hvor meget Sekretariatet skal gå ind i mediedækningen af de enkelte færger eller om det skal overlades til de respektive ejere/kommunerne. Sekretariatet kan dog assistere med at skabe fokus og formidle historier også til de lokale medier.

a) Maritim fagpresse

b) Kommunal presse

c) Lokalpresse

d) Landsdækkende. Faktisk er der i denne tid en del mere generelt om færgerne i medierne ikke mindst i forbindelse fokus på landdistrikterne.

e) Pressemeddelelser i forbindelse med årsmøder og lignende. Vigtigt at de gøres så konkrete og nyhedsorienterede som muligt.

f) Fælleskronikker eksempelvis med formanden når aktuelt/relevant

g) Færgesekretariatet hjemmeside påtænkes primært anvendt til den interne kommunikation, herunder rapportering fra årsmøder mv til kommunerne, men eksterne meddelelser vil naturligvis også  

    løbende blive lagt på. Der er produceret både færgefilm og information, der beskriver initiativet med Færgesekretariatet.

h) Endvidere gennemførelse af events, udstillinger, seminarer etc. med fokus på ø-færgefarten.

 
5. Hvem er berørt

Der er mange interessenter i forhold til ø-færgefarten. De er selvsagt ikke alle lige vigtige, men det veksler over tid og afhængigt af emnet. Der kan tages udgangspunkt i nedenstående bruttoliste, hvor ekstern kommunikation er særlig relevant:

    • Folketinget
    • Søfartsstyrelsen/Erhvervsministeriet
    • Økonomi- og Indenrigsministeriet
    • Øvrige ø-støtte myndigheder
    • Danske Maritime/værfter/underleverandører
    • Sammenslutningen af Danske Småøer
    • Søfartsskolerne
    • Dansk Metal/FOA
    • Danske Havne
    • Forskningsinstitutioner
    • Erhvervs/Turistorganisationerne
    • De interne samarbejdspartnere er selvsagt medlemskommunerne, KL, Småøernes Færgeselskaber, Rederiforeningerne, De blå Klyngeorganisationer mv.
 
6. Hidtidige initiativer

Der gennemføres løbende en række interviews særlig i forhold til de maritime fagblade samt lokalpresse og TV i det sydfynske område, hvor sekretariatet ligger.

Formanden og sekretariatslederen har gennemført en række interviews særlig i forbindelse med årsmøderne og Færgesekretariatets arrangementer i øvrigt med lokalaviser og maritime fagblade. Der udarbejdes fra tid til anden mindre pressemeddelelser samt kronikker/indlæg om aktuelle emner.

Der er løbende forespørgsler/artikler særlig i de lokale og de maritime medier.

7. Kommende initiativer

Udover besvarelse af løbende henvendelser påtænkes konkrete indlæg i kommunernes magasiner, afholdelse af temadage med relevante beslutningstagere samt forskellige indstik om ø-færgerne.

Det er som udgangspunkt formanden og sekretariatslederen, som varetager pressekontakten på Færgesekretariatets vegne, men særlig i relation til lokalpresseinitiativer vil de respektive kommunale repræsentanter fra regionen blive inddraget.

Der er gennemført en fotosession af medlemsfærgerne for at få et mere ensartet illustrationsmateriale.

En central opgave bliver statistik og dataopsamling. Sekretariatet vil søge at indsamle relevant statistik og data for alle ø-færgerne. Denne statistik kan danne baggrund for mange historier i medierne og bruges som dokumentation overfor ikke mindst politikerne. Det kan være alt fra udviklingen i passagerer, godstransport (særlig efter de nye tilskud), reparationer til værftstid, antal sejladser etc.

Sekretariatet søger at samle et overblik over alle færgerne, deres økonomiske struktur, udfordringer og arbejdsforhold. En del af oplysningerne vil kunne findes gennem eksisterende materiale, men en vis indberetning/besvarelse af spørgeskemaer kan næppe undgås.

Færgesekretariatets hjemmeside opdateres løbende, medlemsbladet ”Ø-Færgerne” udkommer to gange årligt, et nyhedsbrev udsendes 3-4 gange årligt og Færgesekretariatet er oprettet på sociale medier (LinkedIn).

En helt kortfattet oversigt over nogle af de forskellige aktiviteter kan ses i de løbende månedsrapporter samt på Færgesekretariatets kalender på www.faergesekr.dk.

8. Evaluering

Kommunikationsplanen tages efter behov op i forbindelse med styregruppemøderne.