Kommunernes ø-færger

Læs om deltagerne og opgaverne i Færgesekretariatet

 

Færgesekretariatet blev etableret 1. marts 2015 af landets 18 kommuner med egne øer. Sekretariatet hviler på grundlag af "Tilskudsordning vedrørende kommuner med mindre øer" 2013, og Økonomiaftale 2014 mellem KL og Staten.

Sejlads til og fra de danske småøer er en vigtig del af infrastrukturen og sammenhængskraften i Danmark. En femtedel af landets kommuner har ø-færger, som betjener borgerne. Til stadighed er der 25-30 ø-færger i drift. Fra samfundets side har der de senere år været god opbakning til disse vigtige færgeaktiviteter og der er blevet ydet både drifts-og investeringstilskud. Aktuelt er der gennemført reduktion af godstaksterne med op mod 80 pct. for at gøre erhvervsvirksomhederne på øerne mere konkurrencedygtige. Samtidig er det politisk vedtaget løbende at introducere det såkaldte landevejsprincip, således at transport med færge omkostningsmæssigt svarer til prisen på transport ad landevej. Når denne plan gradvis gennemføres, vil det blive betydelig billigere at besøge de danske øer. I den forbindelse ønsker kommunerne også at sikre en effektiv, omkostningsbevist og driftssikker færgefart til gavn ikke mindst for kunderne. Til det formål har 18 af landets kommuner etableret et fælles Færgesekretariat med kontor i Ærøskøbing, som - uanset placeringen hos et af de større danske færgerederier; Ærøfærgerne - skal betjene alle 18 ø-færgekommuner.

 

 Hovedformålet for Færgesekretariatet er at sikre effektiv, omkostningsbevist og driftssikker færgefart, og arbejdet falder i tre hovedspor, 

  1. fremme tiltag, der optimerer og billiggør selve driften af færgerne
  2. etablere et godt netværk for erfaringsudveksling og samarbejde mellem kommunerne
  3. skabe værdi med færgen, som katalysator for fremgang og mere omsætning

 

Styregruppen og ledelse 

Se her for information om styregruppens medlemmer

Kontakter i medlemskommunerne

Se her for information om Færgesekretariatets medlemskontakter              

allekommuner

 

Aftalens parter:
Færgesekretariatet omfatter de 18 kommuner, som har en ø-færge og som er omfattet af Ø-tilskud og den politiske aftale fra 2013 "Aftale om justeringer af udligningssystemet". Ærø Kommune er værtskommune og står, på vegne af medlemskommunerne, for det praktiske og administrative i forhold til Færgesekretariatet.
 
Ydelser omfattet af aftalen:

Facilitering af samarbejde og sparring om færgedrift og relaterede områder, med det formål at optimere og billiggøre driften. Specifik beskrivelse fremgår af de løbende arbejdsprogrammer for sekretariatet, som årligt godkendes af de involverede kommuner. Sekretariatslederen kan, som driftansvarlig for sekretariatet, sammen med styregruppen foreslå prioriteringen mellem opgaverne fra år til år. Prioriteringen fremlægges og vedtages på årsmøderne.