Lakridspiber på færgeturen
- Skrevet af Lotte Clausen Rhodes
Som et særligt hyggeligt indslag på færgeturen ud til en ø er der sommeren over blevet delt lakridspiber (skipperpiber) ud på øfærgerne i det sydfynske.
Den lille ekstra aktivitet er særligt tiltænkt børnefamilier, men alle, der har lyst til god bid lakrids, kan dykke ned i æsken med de velsmagende piber.
- Det er hyggeligt, det er gratis – og der er mange, der siger: Lakridspiber? dem har jeg ikke smagt i mange år – de smager på samme måde som jeg husker det, fortæller Morten Buus, der står for uddelingen sammen med sin søn, Theodor.
De, der ønsker det, har kunnet få en ”sømands-tatovering” overført til armen.
Piberne er blevet uddelt på Skarø-Drejøfærgen, Bågøfærgen, Strynøfærgen og Lyø-Avernakøfærgen.
Det er firmaet Cloetta, der er sponsor på lakridserne – og Færgesekretariatet har støttet den ekstra hygge på overfarten.
50.000 har kigget med
Som supplement til lakridspiberne har der været en konkurrence på hjemmesiden:
Her har 50.000 personer været forbi, og der har været rundt regnet 5.000 interaktioner.
816 har responderet på en konkurrence om et ø-ophold, hvor vinderen nu er fundet.
Kunne I tænke jer et par dage med uddeling af lakridspiber på jeres færgerute, kan I kontakte: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.