Det Maritime Folkemøde: Debat om rekruttering

En søfartsuddannelse kan bruges til vands og til lands – og i hele verden – og alle biveje skal holdes åbne, var debatpanelet enige om på det Maritime Folkemøde i Korsør, hvor Færgesekretariatet v/ Jan Fritz Hansen deltog i debatten En søfartsuddannelse kan bruges til vands og til lands – og i hele verden – og alle biveje skal holdes åbne, var debatpanelet enige om på det Maritime Folkemøde i Korsør, hvor Færgesekretariatet v/ Jan Fritz Hansen deltog i debatten Lise Mortensen

Hvis vi gerne vil rekruttere unge til søfart, skal vi have et nyt billede af, hvad en sømand er:

Det er én der ikke er arbejdsløs, det er én, der ikke altid sejler – og som altid har noget at lave.

En uddannelse, der kan bruges til vands og til lands – og i hele verden.

Sådan lød direktør i Georg Stage Stiftelsen, Asser Amdisens, oplæg til halvanden times debat om rekruttering på Det Maritime Kultur- og Folkemøde i Korsør.

- På øfærgerne sejler dygtige folk med mange forskellige bagrunde og i alle aldre. Der er nogle, har sejlet på de store have og er vendt hjem. Andre vil gerne være tættere på familien – det gælder både mænd og kvinder, sagde Jan Fritz Hansen, leder af Færgesekretariatet og fortsatte:

- Færgesekretariatet er, sammen med Marstal Navigationsskole, ved at få godkendt en helt ny uddannelse til færgenavigatør. Baggrunden er, at vi på ø-færgerne gerne vil kunne rekruttere folk, der ikke nødvendigvis har en baggrund med søfartsskole og sejltid.

 Lokalt forankrede

Det kan fx være den lokale buschauffør, postbud, håndværker osv., der godt kan tænke sig at sejle færgen. Folk, der er lokalt forankrede, og som gerne vil hjem hver dag – det vil være attraktivt for både mænd og kvinder. Det er en anden slags uddannelse, der, ud over de maritime fag – at kunne håndtere en øfærge – også vil indeholde undervisning i service og fx vejledning af turister. Tanken er, at hvis man vil i land fra øfærgen, vil der være mulighed for, at uddannelsen på sigt måske fører til et job i land i den kommunale verden.

Desuden er uddannelsen skruet sådan sammen, at det er muligt at komme videre i det maritime uddannelsessystem.

- Vi håber meget på, at vi kan tage det første hold ind i år – på en forsøgsordning, understregede Jan Fritz Hansen.

Bivejene holdes åbne

Der var konsensus i panelet om, at det er vigtigt, at der er mange veje til en maritim uddannelse – også for folk med en mere praktisk tilgang og uden studentereksamen – at uddannelsessystemets biveje skal holdes åbne.
Desuden var der flere, der pegede på, at det er vigtigt at formidle positive historier om søfolk.

- Min holdning er, at ”en god sømand på et tidspunkt går på land – og bruger sine erfaringer fra søen”, understregede Cecilie Lykkegaard, underdirektør, Danske Maritime.

- Men i den maritime branche på land har vi brug for mange flere folk end de søfolk, der går i land.

Værktøjskasse

Til sidst bad Asser Amdisen panelet om at tage stilling til, om en sømand er et specialværktøj, et multi-tool eller en hel værktøjskasse:

- Som navigationsskole leverer vi en værktøjskasse, der er målrettet imod et job til vands – men den virker både til vands og på land. Det er en uddannelse, der åbner mange døre, slog Jeppe Carstensen, rektor på Marstal Navigationsskole fast.